Kategorier
Coronabloggen Indlæg Sundhed (gratis) Sundhedsbloggen Sundhedspressen Sundhedspressen: Forside

Ville jeg tage en vaccine? Ja!

Mange tror fejlagtigt, at jeg er vaccinemodstander. Det er jeg altså ikke, og det har jeg aldrig været.

Jeg synes, at idéen i vaccination giver mening: at give en lille dosis af noget sygdomsfremkaldende, så kroppen kan styrke sig uden at blive overvældet. Det er samme princip, man bruger indenfor styrketræning: hvis du vil kunne løfte tunge vægte, så skal du starte med de små og lade træningsvirkningen sætte ind over tid.

Vaccination giver også god mening i behandlingen af nogle former for allergi, hvor man gentagne gange giver små og gradvist stigende doser af det allergifremkaldende, hvorved kroppen kan vænne sig til at håndtere det uden at overreagere.

Jeg er generelt set ikke modstander af medicin, selvom den bliver udviklet og produceret af store virksomheder, der tjener ekstremt mange penge. Medicin har sin plads i både behandling og forebyggelse af sygdom. Jeg tager selv noget medicin, som jeg er taknemmelig for, at et medicinalfirma udviklede i sin tid. Dette på trods af bivirkningerne.

Vacciner mod infektionssygdomme som covid-19 og influenza er en slags forebyggende medicin. Det er her vigtigt at undersøge, om vaccination overhovedet er nødvendigt, og om der findes alternativer, der måske virker endnu bedre. Det starter med på naturvidenskabelig vis at undersøge og dokumentere, at sygdommen (f.eks. covid-19) for det første findes (dvs. adskiller sig fra andre sygdomme) og for det andet skyldes virusset (f.eks. SARS-CoV-2). Det kræver en helt særlig naturvidenskabelig fremgangsmåde. En høj grad af kollektiv frygt for en sygdom og kollektiv tro på et virus som årsag er ikke naturvidenskabelig dokumentation i sig selv. Naturvidenskab er baseret på rationalitet og ikke følelser.

Naturvidenskab i stedet for følelser

Vacciner skal som andre former for sygdomsforebyggende tiltag være dokumenteret mere effektive end ikke at gøre noget. Det kræver lodtrækningsforsøg med måling af forekomster af alle sygdomme og dødsfald over en lang tidsperiode. Der skal så være en stor, stabil og statistisk signifikant lavere risiko for samlet sygdom og død blandt de vaccinerede sammenlignet med de ikke-vaccinerede. Tro og håb er ikke nok, ligesom måling af markører som antistoffer i blodet heller ikke er nok til en samlet evaluering af effekt og sikkerhed.

At en medicin har bivirkninger er ikke i sig selv et argument for, at medicinen skal undgås af alle. Alle sygdomsbehandlende og sygdomsforebyggende tiltag har bivirkninger. Eller mere specifikt: risiko for bivirkninger, da det jo ikke er alle, der oplever bivirkninger, og da nogle bivirkninger er forbigående.

At en vaccine har bivirkninger er på samme måde heller ikke i sig selv et godt argument for, at vaccinen er dårlig. Motion indebærer f.eks. også risiko for bivirkninger i form af skader, men hvis man undgår motion af frygt for skader, så er det et sundhedsmæssigt ufornuftigt valg. Det afgørende for både vacciner og motion er selve balancen mellem chancen for gavnlige virkninger og risikoen for bivirkninger.

I forhold til vacciner kan det ikke at tage en vaccine teoretisk set være et reelt alternativ, idet naturlig smitte også kan danne antistoffer og modstandskraft. Det bør derfor undersøges på naturvidenskabelig vis, om det er sundere at tage vaccinen end ikke at tage den. Mange ville sikkert også foretrække ikke at motionere, hvis man kunne få den samme virkning af det. Selvom der er spekulationer om, at nogle medikamenter eller elektriske massageapparater kan give den samme virkning som fysisk aktivitet, så viser den samlede forskning indtil videre, at man desværre er nødt til aktivt at bevæge sin krop selv for at få de gavnlige virkninger af motion og dermed risikere at komme til skade.

Den vaccinerelaterede forskning, som der i min optik mangler, er lodtrækningsforsøg med en lang varighed (mindst 12 mdr.), helhedsorienterede effektmål (inkl. samlet sygelighed og dødelighed), hvor effekten af vaccinen bliver sammenlignet med effekten af kosttilskud (inkl. D-vitamin) og effekten af ingen intervention (dvs. nocebo). Når den type forskning er udført og publiceret af forskere, der ikke er betalt af producenterne af hverken vaccinerne eller kosttilskuddene og har vist, at en vaccine er betydeligt mere effektiv og har betydeligt færre bivirkninger end at gøre ingenting, og at kosttilskud ikke er et mindst lige så effektivt og sikkert alternativ som vaccinen, så er min skulder klar til vaccinesprøjten.

Cover: Unsplash.com (Ed Us)

3.5 2 stemmer
Brugervurdering
4
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading