Hvilke mikronæringsstoffer mangler vi?

En af faldgruberne i ernæringsvidenskab er, at forskning får individuelle forskelle til at drukne i det samlede gennemsnit. Det skaber illusionen om, at “vi” ikke mangler mikronæringsstoffer, og at “vi” ikke behøver tage kosttilskud.

I stedet burde spørgsmålet være: Hvilke mikronæringsstoffer mangler du? Det er nødvendigt at se på den enkelte, herunder om den enkelte har et sundhedsproblem, der muligvis kan afhjælpes ved at øge indtaget af et eller flere mikronæringsstoffer til over det anbefalede daglige indtag.

At “vi” (gennemsnittet) ikke mangler f.eks. B2-vitamin, betyder ikke, at det altid er dumt og unødvendigt at tage kosttilskud med B2-vitamin. Jeg tager f.eks. selv B2-tilskud for at forebygge migræne, og det er i doser, der er langt over mit “behov”. Det er her vigtigt at skelne mellem den dosis, der skal til for at fremkalde de klassiske mangelsymptomer og så den højere dosis, der kan være nødvendigt for at opnå en terapeutisk virkning. Dette aspekt af ernæring – ernæringsterapi – er desværre gået i glemmebogen. Nu består uddannelsen af ernæringseksperter i en nærmest systematisk indoktrinering i, at stort set ingen har brug for kosttilskud.

Når det er sagt, så er der faktisk ingen kosttilskud, som jeg anbefaler til alle. Det er altid et individuelt anliggende.