Jeg har droppet cannabis

Hyppig og meditativ brug af cannabis gav mening for mig i lang tid, men så begyndte bivirkningerne at blive større end de gavnlige virkninger.

Jeg begyndte at bruge cannabis tilbage i 2015 som et af flere alternative forsøg på at blive helt fri for den psykiske lidelse OCD, som jeg havde døjet med, siden jeg var teenager. Ikke i stedet for, men som supplement til konventionel medicin og psykoterapi mod den belastende angstlidelse.

I starten var det pot, dvs. de tørrede blade. Derefter blev det også skunk, dvs. de tørrede blomster fra cannabisplanten. Aldrig hash, aldrig med alkohol og aldrig til fest. Altid koblet med meditation og altid afbalanceret med CBD-dråber af hensyn til THC/CBD-balancen. Aldrig med ild. Altid med dampmaskine.

Brugt på den måde og med en klar intention om konfrontation i stedet for flugt oplevede jeg, at indtagelsen af cannabis åbnede mit sind for nye perspektiver. Koblet med mindfulness og musik hjalp det mig bl.a. til gradvist over en lang periode at komme mere og mere i kontakt med traumatiske barndomsminder, som jeg havde haft fortrængt det meste af mit voksne liv.

Da jeg efter et par år med regelmæssig indtagelse, ca. fire gange om ugen, var kommet tilstrækkelig til bunds i mine barndomstraumer (og efterfølgende havde fået dem bearbejdet ved et forløb hos en narrativ psykolog med lægehenvisning), skiftede indsigterne under ‘potmeditation’ fra minder til krop. Jeg kom gradvist i kontakt med en række kropslige ubalancer, og i den cannabis-påvirkede tilstand kunne jeg begynde at vride mig fri og i balance. Det var de sidste af mine traumatiske minder, der sad låst fast i kroppen som over- og underspændinger i muskulaturen.

Ulemperne blev større end fordelene

Men da de markante nye indsigter under hver ‘potmeditation’ begyndte at aftage, så begyndte min motivation for cannabis også at aftage. Den eneste virkning, der til sidst var tilbage var virkningen som rusmiddel, dvs. jeg følte mig skæv og fjollet. Den virkning var kedelig sammenlignet med den foregående proces med mental, social, kropslig, spirituel og politisk selverkendelse. Jeg erfarede, at jeg nu fik meget mere selvudvikling ud af at meditere uden cannabis, så jeg skruede op for den del, mens jeg gradvist glemte cannabis.

Hvor almindelig åndedrætsmeditation styrker koncentrationsevnen, så har jeg erfaret, at cannabis svækker koncentrationen. Den sløvende effekt af cannabis, som også varer dagen derpå, og som hober sig op over tid, oplevede jeg i starten som en fordel, da min hjerne havde det med at være overaktiv. Men efterhånden som jeg havde fået den holistiske sundhedsudvikling ud af cannabissen, som den kunne give mig, så blev de oplevede, sundhedsmæssige bivirkninger større end de oplevede, sundhedsmæssige gavnlige virkninger. Det bidrog yderligere til, at jeg intuitivt og uden anstrengelse reducerede mængden per gang og hyppigheden af indtag til mit aktuelle lave og sjældne forbrug.

Inden jeg var begyndt på cannabis havde jeg år forinden droppet alkohol, da jeg indså, at det, jeg syntes var sjovt at gøre, når jeg var fuld, det kunne jeg også gøre, når jeg var ædru. Det fjernede min motivation for byture med alkohol. Jeg havde ikke aktivt prøvet på at drikke mindre alkohol. Det foregik indirekte. Nu kunne jeg så se, at der var sket det samme med cannabis. Ligesom alkohol havde en funktion i min selvudvikling i en periode af mit liv, så havde cannabis det også. Men hver ting til sin tid, og man skal huske at give slip og gå videre, når næste fase banker på.

For nogle måneder siden begyndte jeg så at eksperimentere med mikrodosering af alkohol, og det går stadigvæk meget godt med det. Jeg drikker mellem en kvart og en halv genstand Gammel Dansk hver dag. Aldrig mere og aldrig mindre end det. Jeg drikker stadigvæk aldrig alkohol, når jeg er til fest eller i andre sociale anledninger. Jeg drikker mig aldrig beruset, selvom jeg faktisk begyndte at få lidt lyst til det igen, da jeg reducerede mit forbrug af cannabis.

Da jeg brugte cannabis regelmæssigt oplevede jeg aldrig craving efter cannabis. Jeg oplevede aldrig, at jeg var nødt til at indtage cannabis for at kunne fungere normalt. Jeg oplevede aldrig afhængighed, og jeg fik aldrig lyst til at prøve andre stoffer. Jo, måske lidt svampe, men det var også mikrodosering, og svampe er ligesom cannabis jo egentlig ikke ‘stoffer’, men planter, og igen med en klar intention om sundhed og konfrontation i stedet for usundhed og flugt.

Psilocybin-svampe har i øvrigt vist sig via rigtig forskning i de senere år at være effektiv terapi mod den type psykiske udfordringer med angst og PTSD, som jeg har døjet med i mit liv. Når man har tilbragt det meste af sin barndom med at være bange for at blive slået ihjel af “de store”, hvis man “siger det til nogen” og ikke makker ret, så kan det efterlade nogle sår, der før eller siden kræver dyb healing som voksen. Det kan også føre til, at man gør nogle tossede ting – motiveret af barndomsmønstre og desperate forsøg på at få det bedre og blive anerkendt i smerten.

Mere legalisering og nuanceret forskning

Jeg er stadigvæk tilhænger af fuld legalisering af både alkohol, cannabis og svampe, og jeg vil fortsat kæmpe politisk (sundhedsliberalt) for det.

Jeg anbefaler hverken cannabis, svampe eller alkohol til nogen. Det er planteprodukter med markante virkninger på sindet, og det er kun den enkelte selv, der ved at vække sin iboende sundhedsbevidsthed kan erkende, hvad der er mere eller mindre sunde valg på det område. Det er noget statens lovgivning bør lade være med at blande sig i, efter min mening, men det vil være godt med mere neutral forskning om disse kontroversielle midler, så holistiske sundhedsvalg kan træffes på et mere rationelt oplyst og nuanceret grundlag.

Relateret indhold:

Cover: Unsplash.com (Shelby Ireland)