Fem grunde: Derfor er Wegovy et dårligt valg

Her er fem saglige grunde til, at Novo’s vægttabsmedicin Wegovy i de fleste tilfælde er et uhensigtsmæssigt valg for mennesker med overvægt.

Jeg har i den senere tid udgivet en række kritiske indlæg om Novo’s vægttabsmedicin, da der tilsyneladende ikke er andre med ekspertise i overvægt, der kan, tør eller vil kritisere medicinalgiganten.

Jeg opsummerer, hvorfor jeg mener, at Wegovy (med aktivstoffet semaglutid) og lignende medikamenter er et dårligt valg for de fleste mennesker, også selvom man døjer med meget svær overvægt.

For det første giver Wegovy (semaglutid) kun et forbigående og ikke et varigt vægttab i de fleste tilfælde. De tabte kilo sætter sig igen, når man stopper med at tage medicinen. Der er principielt set tale om den samme effekt som en pulverkur; den virker fint, mens man er på den, hvorefter man bare er på den, fordi man egentlig ikke har lært noget bæredygtigt og brugbart ved at stikke sig i maven eller sluge en shake.

For det andet er Wegovy (semaglutid) en meget dyr medicin, hvilket øger sandsynligheden for, at man vil stoppe behandlingen, når man ikke længere har råd, hvorefter vægten så svinger op igen. Man kan selvfølgelig argumentere for, at man kan håndtere den tiltagende fattigdom på Wegovy ved at bruge færre penge på mad, hvorved man både kan overleve økonomisk og tabe sig yderligere, men denne skjulte virkningsmekanisme bag Novo’s dyre vægttabsmedicin er etisk problematisk. Når medicinen er så dyr for patienter og samfund, så er det primært fordi, Novo ønsker at tjene ekstremt mange penge på mennesker med overvægt. Hvis medicinen var dyr at producere, så ville Novo’s regnskaber jo se helt anderledes ud.

For det tredje medfører Wegovy (semaglutid) en høj risiko for kvalme. Det bliver listet som en bivirkning, men det er samtidig en af mekanismerne bag den vægtreducerende virkning. Når man har kvalme, så spiser man mindre. Når man hurtigt får kvalme af at spise, så holder man hurtigere op med at spise. Dermed går man glip af nydelsen ved at spise fri for kvalme, hvorved man undgår at lære at bruge nydelsen til hedonisk regulering af spisningen. Derudover er nydelse sundt i sig selv, da det reducerer stress og forbedrer hjernefunktionen.

For det fjerde medfører Wegovy (semaglutid) en forøget risiko for flere alvorlige bivirkninger og sygdomme. Alternativet til vægttabsmedicin er livsstilsændringer, som enten ikke øger risikoen eller decideret sænker risikoen for de bivirkninger og sygdomme, der kan ligge i kølvandet på Novo-medicinen.

For det femte er det muligt at opnå et mindst lige så effektivt og samtidig meget mere bæredygtigt vægttab uden brug af Wegovy (semaglutid). Det kan man gøre ved at indføre livsstilsændringer (især kostændringer og øget fysisk aktivitet) med en særlig psykologisk tilgang baseret på selvbestemmelse, mindfulness, integreret motivation og små skridt. En sådan integreret tværfaglig tilgang er noget helt andet end at gå til diætist, psykolog og personlig træner. Der er tale om et nyt behandlingsparadigme med et stort effektpotentiale, og det er tilmed billigt for både den enkelte og fælleskassen.

Det er derfor min opfattelse, at Wegovy og andre receptpligtige vægttabsmedikamenter først bør bringes på banen, når det er dokumenteret, at integreret ernæringspsykologisk behandling ikke virker godt nok. Den foreløbige forskning er lovende, men der bør udføres meget mere forskning, som man kan frygte bliver holdt nede af både diæt-, motions- og medicinalindustrierne, der alle lever fedt af forvirringen og de faktum, at de fleste har meget dårlige vægttabsresultater på langt sigt med diæt og fysisk aktivitet (med mindre de bliver overvåget af et TV-hold, hvilket tilsyneladende kan have en dramatisk indvirkning på adhærensen og dermed effekten).

Cover: Unsplash.com (AllGo – An App For Plus Size People)

Relateret indhold: